The Last Email From My Dad – Six Years Ago

Today marks the 6 year anniversary of when I last received an email from my dad.

The poem listed below was not written by my dad, but it is a perfect illustration of his, at times comical, relationship with the Danish language. My dad forwarded the poem in an email to me, my sister and my mom on March 16^th, 2008. The next day, while fishing at his favorite beach location on a cliff overlooking the fjord, he suffered a massive brain bleed from a ruptured cerebral aneurysm.

I miss my dad as much today, as I did 6 years ago. There is not a day that goes by where I don’t think “Far would have laughed at this” or “I wish Far could have seen that”.

I am sharing this with you, as a reminder that tomorrow is never guaranteed. So even if you are busy, stressed or otherwise preoccupied, please take the time to reach out to the ones you love. A simple email, text or voicemail will let them know that you are thinking of them. But beware – you run the risk of making someone’s day a little happier and putting a smile on their face!

 

Den danske sprog er en svær én

Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE,
men flertal af GÅS er GÆS – ikke GÅSE.
Vi taler om FOD – er der flere, si’r vi FØDDER,
men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER.
Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si’r vi DISSE.
Hvorfor fa’en hedder PEN i flertal så ikke PISSE?

At flertal af MAND er MÆND – ikke MÆNDER
er svært at forstå, når en TAND bli’r til TÆNDER.
Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER,
så hører man aldrig, at SPAND bli’r til SPÆNDER.

En anden mærkværdighed her til lands
i tredie person det er HAN, HAM og HANS.
Er det så sund logik – ja, derom spø’r jeg kuns
at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS?

At SYNGE i datid på dansk er SANG,
men GYNGEs imperfektum er ikke GANG.
Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG,
når BRINGE ikke i datid er BRANG?
Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE,
hvor er så logikken, når man siger BAGTE
på basis af infinitiven AT BAGE?

Et andet eksempel: det hedder AT TAGE.
Det bøjes i datid ved, at man siger TOG.
… Skulle BAGE så ikke give BOG?
Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE,
men så måtte RAGTE være datid af RINGE
dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke,
derfor må vi hellere la’ spørgsmålet LIGGE.

Digtet er skrevet af Gonzalo Vargas fra Chile